Hal-Hockey og Floorball under D.H.I.F.
   

Floorball i Ukriane 2015  

2. Speciel Olympics Festivalen i Lviv/Ukraine

Kristi Himmelfartsdag kl. 05.00 mødtes Klaus & Tim fra Haslev,  Andreas Battad fra Helsingør, Tom, Rasmus, Thor og træner Brian Samsboe fra Lavuk samt undertegnede fra Vojens. Og selv om det var så tidlig om morgenen mødte alle frisk og til tiden op i lufthavnen.                                                                                                                                                      

Så checkede vi ind og efter morgenmaden gik det afsted til Lviv med stop i Warszawa. Ankomsten i Lviv var grandios. Først så vi ingen der kunne tage imod os, og pludselig kom organisationschefen  for festivalen Andrij Porodno imod og spurgte om vi var fra speciel olympics. Og det var vi ja, fra Danmark, og så kom bag ved ham 2 nydelige damer i deres folkloredragter med blomster i håret imod os og tilbød brød med salt til os som der er velkomstskik i Ukraine.                                 

Efter velkomsten gik turen til et sportscenter hvor vi spiste middag, videre til hotellet hvor vi skulle op på 5. etage ad trapperne med vores bagage, og der blev indlogeret i et 4 plus 2 mands kombiværelse til spillerne og et 2 mandsværelse til Brian og mig. Så kørte vi med sporvognen til et stort vandland med mange forskellige vandrutschebaner mm.. Derefter tilbage til hotellet hvor vi fik aftensmad og så var der afslapning og sengetid.

Fredag den 15/5 troede vi, at vi skulle spille floorball, men det var kun om søndagen på programmet. Skuffelsen hos spillerne var til at mærke, men da vi hørte at fodbold var på om fredagen, spurgte vi spillerne om de havde lyst. Bortset fra AC (Andreas Battad) ville de godt, så vi stillede med 5 spillere i fodboldturneringen. Efter en divisioneringskamp som endte 0-0 blev vi indplaceret i C-rækken med 3 andre hold. Alle 3 kampe endte uafgjort, og vi fik ubesejret en bronzemedalje.                                                                                                                                               

Om eftermiddagen var der den store åbningsceremoni i en park med musik, kultur, danseopvisning og fællesdans. Mange vil fotograferes sammen med vores hold i de fine paradedragter.  Samtidig var der også medaljeoverrækkelse i de idrætsgrene som blev afsluttet denne dag.

Lørdag den 16/5 blev så vores fridag, men arrangørerne havde sammensat et godt program. Først var vi på besøg i stort indkøbscenter om formiddagen, og om eftermiddagen gik turen i centrum af Lviv. Her gik vi først på sightseeing til fods og kl. 16.00 fik vi en times rundtur med en touristtog (Miracletrain). Meget hyggelig. Derefter besluttede vi, at vi vil blive i centrum og efter en kaffe gik vi rundt i byen, spiste italiensk og så vandrede vi til hotellet.

Søndag den 17/5 kom så dagen hvor vi skulle spille det vi kom for, Floorbold. Imens vi ventede som sædvanlig på vores bus til sportscentret, gav AC en lille opvisning i sin jongleringsteknik foran hotellet, og fik en stor bifald af idrætsudøverne fra Polen, Litauen og Ukraine.                                                                                                                           '

De 6 floorboldhold blev delt i 2 grupper, og vores hold kom sammen med Lviv og et andet ukrainsk hold i 1.division. Den første kamp imod det andet Ukrainsk hold vandt vi efter rimelig hård fight med 3-1. Efter en pause vandt vi så med 7-1 over Lviv og guldmedaljerne var hjem. Da vores spillere havde mere lyst til floorbold, aftalte vi med ledelsen yderlige 2 kampe. Den første spillede vi imod et ”All Stars hold”, bestående af dommerne og de bedste spillere fra Litauen og det andet Ukrainsk hold. Efter første halvleg var vi bagud med 4-1, men efter en systemomstilling af vores gode coach Brian, fungerede vores spil perfekt og vi vandt kampen med 4-7. Den anden kamp spillede vi imod puljevinderne fra 2. division Litauen, og den kamp vandt vi med 5-2, selvom Litauen fik lov til at spille med en ekstra spiller på banen, efter vi var hurtig kommet foran med 2-0. Så var spillerne træt, og efter middagen blev vi kørt tilbage til hotellet hvor spillerne gik i bad og hvilede sig.

Om aftenen blev vi budt ind af organisationschefen Andrij Porodno, til den lille park hvor åbningen fandt sted. Her grillede de lækre Schaschliks (svinekød på spyd) med grønt og brød, og vi fik en rigtig hyggelig afslutning i Lviv, sammen med hans kone.                                                                                                                                                               

Om mandagen gik turen så ved middagstid til lufthavnen i Lviv og så gik det hjemad med stop i Wien til København, hvor vi blev budt velkommen af en flok stolte forældre og venner med små danmarksflag og klap og kram. En stor tak til forældrene for denne pragtfulde velkomst.

En stor tak også til spillerne og vores coach Brian for deres præstation og den måde de tog imod på både de positive og de negative oplevelser vi fik under turen.

Ordwin Maecker







 

 

 

 








 

 

.

Resultater fra 1 stævne i region 2

Resultater og billeder fra første stævne i region 1 

Resultater og billeder fra FM i Hal-Hockey 2017

Læs om Floorball holdet tur til Special Olympics World Wintergames 2017

Resultater og slutstillinger i region 2

Resultater og slutstilliinger i region1 efter 4. stævne

Top 3 i Region 1

FM klare hold

Dagsorden til Landsmøde 5.marts 2017

Resultater og billeder fra Floorball ved SO FEstival 2016 i Holstebro

FM Resultater og holdfotos

FM 2016 Kampprogram

Resultater og slutstillinger fra region 2

Resultater og slutstillinger fra Region 1 samt Top 3

Indbydelse til Landsmøde for Hal-Hockey og Floorball

Indbydelse til floorballsamling og udtagelse til Speical Olympic World Wintergames i ØStrig 2017

Læs og se billeder fra det danske floorball holds tur til Pregames i Østrig

Resultater og stillinger fra 1. stævne i region 3

Floorball i rosenheim 2015

Floorball i Ukraine 2015

Resultater og stillinger fra 1. stævne i region 2

Floorballstævne afholdt i region 1

Læs om floorball tilbud i Herning

Resultater og Billeder fra Floorball under idrætsfestivalen i Frederikssund

Tekst og billeder fra Special Olympics Euromaster 2014 i Østrig og Liechtenstein

Første danske guld i Floorball ved Malmø Open

Billeder og Tekst fra Floorball i Rosenheim

Bronze til dansk floroball landhold i Sydkorea

Tekst og billede fra hockey og floorball under Special olympics festivallen i Skjern

Kampen om pladser til floorball holdet til world winter games sat godt igang

Samarbejder med raskidrætsklub giver hurtigt forbedrede resultater

Vejledning i licenssystem

Samarbejde med rask idrætten